Grydeeksperterne guider dig til køb af gryder

Der er intet i et køkken, som bruges mere end gryder og pander. Disse typer af køkkengrej kan både gøre et måltid bedre eller ødelægge det. Dette gør sig gældende hvad enten, du er i gang med at koge pasta, lave en suppe, en kødsovs eller lignende. 

Uanset om du er forholdsvis ny i køkkenet eller en dygtig kok, er det vigtigt at have de rigtige gryder og pander ved hånden. Vil du vide mere om gryder, skal du læse med videre her.

Overblik over alle forskellige typer af gryder


At vælge hvilke gryder, der skal købes, afhænger meget af, hvilken type madlavning du laver samt, hvad du foretrækker. 

For eksempel er nogle materiale bedre til specifikke ingredienser, mens andre gryder generelt er tungere og kræver mere arbejde for at rengøre og vedligeholde. Der findes mange forskellige typer af gryder. Herunder kan du se et udpluk af de materialer, du i dag finder på markedet.

Rustfrit stål

Rustfrit stål er det foretrukne materiale hos mange hjemmekokke. Det er let at rengøre og modstandsdygtigt overfor rust og pletter. Selvom rustfrit stål ikke i sig selv er en god varmeleder, kan det være et af de mest effektive materialer i køkkenet, når det parres med andre metaller.

Støbejern

En gryde af støbejern er pålidelig, holdbar og ekstremt alsidig. Dette tykke og tunge metal har en robust struktur, der gør, at sådan en gryde er utrolig holdbar. Andre metaller kan være mere effektive til at lede varme, men støbejern overgår dem alle, når det kommer til at opretholde temperaturen.

Aluminium

Aluminiumsgryder leder og bevarer varmen meget godt. Derudover er gryder af aluminium lette, ruster ikke og har en tendens til at være billige. Imidlertid er aluminium et blødt metal, så sådan en gryde er let udsat for buler og andre skader, hvis du ikke passer godt på den.

Kobber

Når det kommer til gryder og køkkengrej generelt, er kobber det mest effektive, når det kommer til at fordele varmen jævnt. Kobber reagerer straks på temperaturændringer, hvilket giver dig en god kontrol under madlavning. Selvom kobber er et af de dyreste kogegrejsmaterialer, er det også det mest holdbare, hvis det plejes ordentligt.

Fordele og ulemper ved de forskellige typer af gryder

Sandheden er, at alle typer af gryder har fordele og ulemper. Så når du har brug for en ny, hvordan ved du så, hvilket metal du skal vælge?

Uanset om du føjer til din eksisterende samling af gryder eller starter din samling fra bunden, er det værd at kende til fordelene og ulemperne ved de forskellige materialer og typer.

Rustfrit stål

Gryder af rustfrit stål er holdbare, modstandsdygtige og forbliver pæne i lang tid. Desuden tåler rustfrit stål at komme i opvaskemaskinen, så disse gryder er nemme at rengøre. Rustfrit stål er fantastisk til sure fødevarer og saucer og er meget hygiejniske. 

Til gengæld er rustfrit stål ikke en god varmeleder og har en længere opvarmningstid end andre typer af materialer. Mad kan også nemt sidde fast medmindre, at du vælger en gryde med en non-stick-belægning.

Støbejern

Køb gryder fremstillet af støbejern, hvis du ønsker en gryde med en overlegen holdbarhed samt en lang levetid. De opretholder varmen og temperaturen bedre end alle andre kogegrejsmetaller, og så er disse altid velegnet til induktion. Ydeevnen forbedres ydermere jo mere, du bruger din støbejernsgryde.

Dog skal du være opmærksom på, at gryder af støbejern kan veje en del lige såvel, som de kan ruste, hvis de bliver udsat for fugt.

Aluminium

Den største fordel ved en aluminiumsgryde er, at den typisk ikke vejer særlig meget, så det er nemt at håndtere den. Endvidere er sådan en gryde generelt billigere end andre typer, og så er den nem at vedligeholde. En gryde af aluminium er ligeledes en god varmeleder, der gør det muligt for gryden at varme hurtigt op.

Når det kommer til ulemper, er det værd at bemærke, at aluminium kan påvirke smagen af mad. Desuden er disse gryder svære at holde pæne, da de har en tilbøjelighed til at få buler og andre skader.

Kobber

Kobber har en overlegen varmeledningsevne og en uovertruffen temperaturkontrol. Desuden tilbyder kobbergryder en jævn varmefordeling ligesom, at de også er yderst holdbare. Herudover er de ligeledes utroligt smukke at se på.

Men der er også ulemper ved kobber, da dette materiale kan kræve en del vedligeholdelse, da de er svære at holde pæne i længden. Kobber er heller ikke god til høje temperaturer, og så er materialet reaktivt på bestemte fødevarer.

Disse ting skal du ekstra overveje ved en gryde

I dag er det muligt at købe gryder online samt i fysiske butikker. Lige meget om du køber gryder online eller i en butik, skal du overveje nedenstående faktorer.

Kapacitet

Når du køber en gryde, skal du altid have kapaciteten med i dine overvejelser. Valg af kapacitet kommer an på, hvor mange du skal lave mad til. Er I en større familie, er det en god idé med en større gryde, mens dette ikke er nødvendigt, hvis du blot skal lave mad til en eller to personer.

Varmefordeling

Det materiale, gryden er fremstillet af, bestemmer, hvor effektivt din mad opvarmes samt, hvordan varmen fordeles gennem materialet. Det er værd at undersøge både materialerne og varmefordelingen, da dette sikrer en mere ensartet tilberedning.

Materiale

En gryde kan være lavet af en række forskellige materialer såsom rustfrit stål, aluminium, støbejern og kobber. Alle materialer har hver deres fordele og ulemper, så du skal bestemme, hvad du foretrækker.

Låg

Låget på en gryde skal sidde tæt, være robust og eventuelt have et håndtag, der ikke bliver alt for varmt. Glaslåg er især praktiske, fordi du kan kontrollere madlavningens fremskridt uden at løfte låget. 

Rengøring

Forskellige gryder skal rengøres og vedligeholdes på forskellige måder. Derfor skal du følge producentens anvisninger for rengøring. Dette er en god idé at tjekke, inden du vælger den perfekte gryde for dig.

Holdbarhed vs. pris


Valg af holdbare gryder i høj kvalitet vil helt sikkert koste mere sammenlignet med at købe i dit lokale supermarked til en billig pris. Men som de fleste andre produkter får du mere for dine penge, hvis du vælger en holdbar gryde – også selvom at de koster lidt mere. 

Køb gryder over tid, hvis du ikke har et stort budget. Dette er en glimrende måde, når det kommer til at investere i kvalitetsgryder uden, at du bruger alt for mange penge på én gang. Derfor kan det sagtens anbefales at købe holdbare gryder, så du ikke hele tiden skal udskifte dem.

Hvilket komfur har du?


Den type komfur, du har, bestemmer i høj grad, hvilken du kan købe. Derfor skal du sørge for at undersøge dette. Induktionskomfurer fungerer for eksempel ikke med kobber eller aluminium. Har du et induktionskomfur, skal du i stedet sørge for at købe en gryde, der har en magnetisk bund. Det kan være støbejern eller gryder i magnetisk rustfrit stål.

Hvis du har et gaskomfur, et elektrisk komfur eller lignende i dit køkken, skal du dog ikke tænke så meget over valg af gryde. Disse komfurer er nemlig velegnede til alle typer af gryder og pander.